Lige så længe jeg kan huske – har jeg følt mig anderledes.. 

Anderledes på den måde, at jeg både følte et tilhørsforhold og samtidig ikke..

At jeg følte mig helt anderledes end resten af min familie, samtidig med at jeg på en eller anden måde følte mig fejlplaceret..

 

Jeg følte ikke, at jeg rigtig passede ind, selv om jeg virkelig prøvede at tilpasse mig på alle plan..

 

En tilpasning, som jeg var ufattelig god til, men som på sigt ikke var specielt god for mig..

 

Jeg er vokset op i en ganske almindelig kernefamilie med far, mor og to børn..

Mine forældre var hårdtarbejdende på alle plan og de knoklede for at skabe en familie med vilkår, som også indeholdt frihed til at indfri drømme..

Selv om familien – både den lille og den større har betydet meget for mig gennem min barndom, ungdom og tidlige voksenliv, så har jeg udover min følelse af ikke at passe ind, også haft en tilgang og interesse, som jeg ikke delte med resten..

 

En tilgang, som nok var baggrunden for min følelse..

 

Jeg har altid haft en nysgerrighed på livet, døden og alt der ligger i mellem de to datoer.. En nysgerrighed krydret med at stort behov for viden, som har bragt mig bredt rundt i det spirituelle miljø og ladet mig møde alt fra hekse, clairvoyante, klarsynede og en enkelt som kunne læse i kaffegrums. 

Jeg har konsulteret så mange forskellige eksperter over en årrække – både de sindsygt gode og ualmindelig dygtige, men også de mindre seriøse og kvaksalverne, at jeg i dag føler mig klædt fantastisk på, i mit syn på verdens sammensætning og mit syn på menneskets formål – hvor vi kommer fra, hvad vi skal på jorden og hvad der er i vente til os efter døden osv..

 

En spændende rejse, som åbnede alle mine sanser, rystede måden jeg tænkte på og ikke mindst min tilgang til både mig selv, mine relationer samt måden jeg agerede på i verden..

 

En rejse, som resulterede i en brugbar og healende personlig udvikling..

En rejse, som førte mig fra livets hårde, umenneskelige og opslidende kampe til et liv i lethed, overskud og glæde..

En rejse, som bestemt ikke har været nem og ligetil, men som har været al besværet værd. 

Et besvær, som samtidig gav mig et indblik i, hvem jeg er som menneske, mor, partner, familie, veninde og en klarhed over, hvad det er vigtigt for mig i præcis samme roller..

Et besvær, som jeg er glad for jeg ikke kendte på forhånd, men som jeg på absolut ingen måde vil undvære i dag..

 

Gaven har været alle kampene, kriserne og smerten værd..

 

Jeg har i årevis haft en hverdag, hvor næsten daglige lærings – lussinger var fast inventar og i mange afskygninger. 

Jeg fik læringer i arbejdet, familien, relationer og i nærmiljøet..

Jeg mødte modstand i mange former og udgaver – men formåede alligevel at blive stående på benene midt i kaos og følelsesmæssige tsunamier..

 

Tsunamier og kaos, som jeg lærte – omend på den hårde måde – at indfange, tøjle og bestride..

 

Jeg lærte at navigere i det – fremfor at reagere på de følelser, som modgang får til at rulle som en lavine, vildt og næsten ustoppelige. 

Følelser, som gør ondt helt ind i sjælen og som næsten kan virke umenneskelige i situationen, men som med de rigtige teknikker, får roen og overblikket til at sænke sig i en blid men håndfast styrke.

Jeg lærte at træde et skridt tilbage og forholde mig mere objektivt til tingene fremfor at lade mig forføre af følelser i form af vrede, såret og ked-af-det-hed, frustration, irritation og provokation. Jeg lærte, at jeg kunne forholde mig neutralt til situationer og ikke have en holdning til alt. Så jeg kunne kommunikere klart og tydelig – fremfor følelsesmæssigt – og på den måde bevare overblikket og min indre ro.

 

Jo bedre jeg blev til at håndtere de oplevelser og situationer – jo bedre blev jeg også til at mærke, hvad min krop fortalte mig.

 

Den gav mig helt klare budskaber, når jeg var på afveje – ligesom den sukkede hengivent, når jeg fulgt den helt rigtige vej for mig..

Med tydelighed i kroppen kom også min intuition mere til syne..

Når jeg kigger tilbage, har jeg altid haft en stærk intuition, men jeg har været knap så stærk i at bruge den. Jeg turde ganske enkelt ikke stole på, at den kunne give mig svaret.

Jeg er hovedsagelig det, som man kalder et hjerne menneske.. 

 

Der findes to slags – hjernemenneske og hjertemenneske..

 

Hjernemennesket er super til at bruge hovedet og tænke i logiske forklaringer – hjertemennesket er super til at mærke og følge sine følelser.

Det ene er ikke mere rigtigt end det andet – den mest brugbare udgave er en, som kan balancere begge dele.. Men vi vil alle have en af siderne, som ligger mere naturligt til os end den anden.

Jeg har derfor arbejdet meget bevidst med at forbedre mine kompetencer, som hjertemenneske..

At få hjernen og hjertet til at forenes i en udgave – har udmøntet sig i, at jeg i dag kan stå i total kaos uden at føle frygt og med en stærk indre ro.

En indre ro, som giver mig styrken og modet til at bevare overblikket over det kaotiske og de strategier jeg skal sætte i værk for at tøjle det.

 

I dag er metoden eller tilgangen så integreret i både min hjerne og hjerte, at jeg bare navigerer automatisk, når kaos melder sin ankomst.

 

For en ting kan vi være sikre på – kaos hører til livet – det er måden vi enten reagerer eller navigerer på, som har den afgørende betydning på udfaldet..

 

Hvis du også har brug for at spidse dine kompetencer til at stå stærkt i livets kaos, så hold dig endelig ikke tilbage for at kontakte mig.. 

Det er helt sikkert meningen, at vi skal have masser af grin, sjov og glæde i vores liv – ikke smertefulde oplevelser, som ligger sorte skyer over det..

 

Lad os omfavne de sjove oplevelser og mærke glæden i alle vores celler..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.